Boykot OL i Kina

Jeg hører til dem, der indtil nu har ment, at en boykot af OL i Kina kunne skade de kinesere, som hver dag kæmper for at fremme menneskerettighederne, og som allerede nu har gjort en forskel.   

Jeg var helt enig med IMR’s direktør Morten Kjærum, da han gav udtryk for, at dialog og gensidig respekt var den eneste måde, som vi kunne forsøge at ændre lovgivningen i et system som det kinesiske. Men Kjærums synspunkt blev fremsat i Information den 9. januar og nu er det marts. Tiden er gået og situationen er blot blevet værre i Kina og Tibet.   

Således har de seneste dages kinesiske massakre i Tibet vist, at det ikke er nok med dialog, når dialogen skal føres med et regime, som ikke respekterer selv de mest grundlæggende menneskerettigheder.   

Derfor må vi også være indstillede på at vise den kinesiske ledelse, at vi mener det alvorligt, når vi kritiserer undertrykkelsen af borgerne både i Kina og Tibet.   

Og at vi er indstillede på at boykotte OL i Kina, hvis de kinesiske magthavere ikke vil ændre politik i Tibet og forbedre menneskerettighederne for den almindelige kineser.   

Mit ønske er derfor forbedringer via dialog, og at vi i bakker op bag Dalai Lamas bestræbelser for at skabe fredelig sameksistens i Tibet. Men ændrer den kinesiske ledelse ikke politik i Tibet, så må vi opfordre til en boykot af OL i Kina. Ellers vil de demokratiske landes deltagelse ved OL i Beijing blot kunne opfattes som en accept af den kinesiske ledelses undertrykkelse af menneskerettighederne og kulturelle folkedrab. På den samme måde, som de demokratiske landes deltagelse ved OL i 1936 også blev brugt i datidens kampagne for et regime, som vi ikke ønskede at støtte.